UFFE HOLM
Uffe Holm ER Danmarks ukronede drengerøv nr. 1 – altid hurtig på aftrækkeren og knivskarp i replikken. Det beviste han endnu en gang i sit 6. one-man show ”THE UFFE HOLM SHOW 4” og da han i 2015 kunne opleves i hele Danmark sammen med Cirkus Arena i forbindelse med deres 60-års-jubilæum.
På scenen er Uffe en ustyrlig fyr, der med sin utrolige energi får hele salen til at vibrere. Uffe har altid nogle hæsblæsende og originale ting i baglommen, som bare venter på at blive fyret af. Det foretrukne emne, som ofte kommer på tale, er kontrasten mellem mænd og kvinder. Med sit højhastighedsshow og skarpe bemærkninger er Uffe den ideelle mand at hyre, hvad angår fester på gymnasier, handelsskoler, firmaer og andre steder. Uffe kan også fungere som vært eller konferencier.
• THE UFFE HOLM SHOW 4 (2014), one-man show
• UFFE HOLM UFORBEDERLIG? (2010), one-man show
• THE UFFE HOLM SHOW 3 (2009), one-man show
• UFFE HOLMS FLASHBACK (2007), one-man show
• THE UFFE HOLM SHOW 2 (2005), one-man show
• THE UFFE HOLM SHOW (2003), one-man show
I 2016 var Uffe klar med den længe ventede 5’er i hans serie af ”THE UFFE HOLM SHOW”. Seneste show fra
Uffe var ”THE UFFE HOLM SHOW 4” – og det var nøjagtig lige så simpelt, som det lyder. Det er Uffe Holm
– og det er et show. Ét af dem uden en masse indpakning og uden løjerlige bagtanker og undertoner. Det er et stand-up show – i den form som berettiger til at blive kaldt et stand-up show. Publikum havde lidt at glæde sig til, da showets indhold ikke blev beskrevet nærmere. Det eneste, der blev lovet var, at Uffe ”Champen” Holm stod op i alle 90 minutter – hvis ikke mere. Hvad han underholdte med blev ikke afsløret. Derimod blev der opfordret til at tage et kig på de forrige Uffe Holm-shows – og glæde sig til meget mere af samme skuffe.
Uffe har en hel række af one-man shows bag sig, som han periodisk har turneret med i løbet af det seneste årti.
Hele 4 stk. er det blevet til i ”THE UFFE HOLM SHOW”-serien, som alle er blevet modtaget helt brillant. Det
samme gælder Uffes to shows uden for serien ”UFFE HOLM UFORBEDERLIG?” og ”UFFE HOLMS
FLASHBACK”, der ligeledes er blevet et must på TV-hylden for comedy-fans.
Gennem sin karriere har Uffe bevist, at han er en af de største danske komikere. Med sin perfekte timing og selvsikre levering af jokes, formår Uffe at få liv i selv det sløveste publikum. Tonen er ofte hård og emnerne, som berøres, går lige på grænsen til det forbudte. Men med sin store charme og udstråling kan ”Champen” komme af sted med hvad som helst.
Siden stand-up debuten har Uffe været vidt omkring i mediebranchen – radio som TV – og berørt reklamebranchen. Man har bl.a. kunnet opleve Uffe på TV3 sammen med Tomas Villum Jensen i programmerne ”Bluff” og ”Idols”, og senest i ”Vild med Dans”, hvor Uffe nåede helt til finalen sammen med danseren Karina Frimodt.