RASMUS BJERG – JOHN
John Mogensen blev kun 48 år gammel og ville i år have fyldt hele 90 runde år, og det har Rasmus Bjerg tænkt sig at markere. 90 år skal fejres og derfor tager Rasmus Bjerg til foråret rundt i Danmark for at hylde en af landets mest folkekære musikere. Fra den 22. marts 2019 kan man opleve Rasmus Bjerg i rollen som John Mogensen under showet, der bliver kaldt ”John”. Showet bliver en stor sammenspil af live-koncert, teater og særlige visuelle shows, der skal hylde den afdøde musiker.
Rasmus Bjerg tager opgaven dybt seriøst. Efter han fik stor succes i rollen som John Mogensen, har han fået et stort indblik i den måde John Mogensen levede på. Rasmus Bjerg lover at showet bliver en kæmpe fest og at hele showet kommer til at forløbe ligesom John Mogensen ville have ønsket det. Derfor bliver rammerne for showet ikke fine og fornemme, for sådan var John Mogensen ikke. Tværtimod kan publikum forvente en fest, hvor alle generationer kan være med.
Glæd dig til at høre Rasmus Bjerg fortolke John Mogensens hits ‘To mennesker på en strand’, ‘Så længe jeg lever’ og selvfølgelig ‘Der er noget galt i Danmark!’. Arrangørerne til arrangementet håber på at se publikum i alle aldre, så selv de helt unge kan blive introduceret til en musikverden, som har glædet flere generationer.