Vælg en side

MOONJAM

Det danske pop/rock orkester Moonjam er i storform på musikscenen. De tryllebinder publikum med deres karakteristiske ørehængere og kan opleves til mange store musikarrangementer og åbne events i hele landet.

Siden udgivelsen af guldpladesuccesen “Flashback” i 2007 og “Raining In Asia” i 2009, har Moonjam stille og roligt indtaget de danske festivalscener, kultur- og teatersale og klubber med stor succes. Fra 1987 og små 14 år frem solgte Moonjam op imod en halv million plader og spillede omkring 600 koncerter.

Dette enorme forarbejde bærer nu frugt igen. Moonjam er seriøst tilbage på den danske scene – mere gearet end nogensinde før til at forføre og fortrylle, frem over blå bjerge mod nye horisonter.

– ”Moonjam er lige så sprængfyldte med fantastisk musik og energi, som vi husker det. Enestående præstation med fantastisk musik.” – Publikummer via Billetnet, 5 stjerner (2015).

Moonjam opstod som et fælles projekt for de to brødre Morten og Rasmus Kærså i 1985. Brødrene har derved i de sidste 30 år leveret lækre instrumental pop-rocknumre til den danske musikscene, som er blevet taget fantastisk godt imod af publikum.

Mange af numrene er komponeret af Morten Kærså og især med saxofonen i en betydelig rolle. Han står også for vokalen og keyboardet, mens bror Rasmus er på bas. Gruppen tæller desuden også Mads Kærså og Benjamin Koppel. Sammen har bandet i alt udgivet 15 albums, og er at opleve til byfester, festivals og andres musikarrangementer i hele landet.

Moonjam har desuden turneret uden for landets grænser, ligesom de har medvirket som musikere på både børneplader og i diverse musicals.