Vælg en side

JAMES SAMPSON

James Sampson er en fortryllende musiker med adskillige hits på CV’et. Han har medvirket i ”Stjerne for en aften”, hvor han vandt, ”Dansk Melodi Grand Prix 2007” og er senest kendt fra ”Vild med dans” på TV2, hvor han deltog i 2015.

Har man blot én gang hørt James synge, er man ikke i tvivl. Han besidder et talent langt ud over det sædvanlige. Men James Sampson er ikke blot elsket for sin store og varme sangstemme. På scenen optræder han med ukompliceret og naturlig charme, der tryllebinder tilhørerne, fra første tone bliver slået an.

James Sampson optræder med liveband, men kan til lukkede arrangementer, også engageres i en særligt eksklusiv udgave med pianist og korsangere. James Sampson fylder på skønneste vis både små og store rum med glæde og energi. Alt sammen leveret med ægte engagement og kæmpe udstråling.

James Sampson hits:
– Say you love me (2007), 2. plads ved Dansk Melodi Grand Prix
– Don’t Give Up (2004)
– Dream On (2002)
– All I want (2002)
– Me and Mrs. Jones (2002)

James Sampson blev kendt i den brede offentlighed, da han i 2001 vandt DR1-konkurrencen ”Stjerne for en aften”. Efterfølgende udgav han albummet ”James”, der solgte over 95.000 eksemplarer. Under et år senere udkom ”All I Want”, der solgte over 40.000 eksemplarer.

James spiller lige nu med band og orkester, hvor han holder koncerter landet over. Men sangen har været en del af hans liv siden barndommen i Californien, hvor han indledte karrieren som syvårig i skolens kor. Senere optrådte han over hele verden med koret ”Children Of The World”, og et liv i sangens tjeneste var for alvor sat på sporet.

Efter adskillige albums, kender det danske publikum ham for numre som ”Dream On”, ”Don’t Give Up”, ”All I Want” og ”Me & Mrs. Jones”.
Med et udvalg af både ny og traditionel gospelmusik i moderne arrangementer kan James Sampson, sammen med Gospel Operators kor og musikere, levere en blanding af ballader og tempofyldte spirituals som f.eks. ”Swing Low Sweet Chariot”, ”He’s Got The Whole World”, ”Nobody Knows” og ”Get Together”.

Den amerikansk-fødte sanger deltog også i Dansk Melodi Grand Prix 2007 med nummeret ”Say You Love Me”, der blev nr. 2 i konkurrencen. Han deltog også i ”Vild med dans” på TV2 i 2015, hvor han dannede par med danseren Mie Moltke.