IDA CORR
Dansk-gambianske Ida Corr har taget Danmark med storm med sin tryllebindende soulstemme. Hun er en fantastisk solist og det perfekte musikalske indslag til enhver fest. Med hende bag mikrofonen er du helt sikker på, at musikken når hele vejen ud over scenekanten.
Ida Corrs stemme kan rumme det meste. Du kender hende helt sikkert fra internationale klubhits som ”Let Me Think About It” fra 2007, der strøg lige ind på hitlisterne både i Storbritannien og USA og danske ”Sjus” med Kato. Men Ida imponerer også med sine rolige, soulede vokal. Hun giver rørende og intime koncerter, ligesom hun har sunget kor i mange år for nogle af største danske kunstnere som Gnags, Sanne Salomonsen og Thomas Helmig, og hun er også den kvindelige vokal på Rasmus Nøhr-hittet ”Det Glade Pizzabud”.
Ida Corr er en alsidig og modig sangerinde, der spiller eksperimenterende og jazzet soul. Det blandes med den dansevenlige funk, og hun tilføjer på legende vis afrikanske rytmer og rockede elementer. Med Ida Corr som solist til din næste fest er du sikker på at få en både rørende og festlig oplevelse, der vil sætte sig i hele publikum længe efter optrædenen.