GULDHOLDET
Guldholdet er et af landets mest efterspurgte bands, og de kan høres live! De kan engageres til en festlig aften med musik for enhver smag!
Guldholdet er et usædvanligt og erfarent festorkester, som i mange år har fungeret som Michaels Carøes faste backingband. Ud over samarbejdet med Michael Carøe, spiller holdet som festorkester i utallige andre sammenhænge.
Afhængigt af arrangørens ønsker, kan holdet udvides med korpiger, hornsektion og gæstesolister. Bandet har stor erfaring med sidstnævnte, så hvis din fest har brug for en sanger eller flere, kan det også lade sig gøre.
Bandet tilbyder desuden indslaget ”Popfordring”. Du kender det fra teatersport. En gruppe skuespillere på slap line følger instruktioner fra en dirigent og publikum. Der er intet manuskript og alt kan ske. Guldholdets Popfordring har samme udgangspunkt: En livekoncert baseret på publikums ønsker trukket op af hatten, der går rundt før eller under showet. Under selve seancen griber det om sig, når der også tages mod ønsker direkte fra scenekanten. En musikalsk festoplevelse ud over det sædvanlige.
Det er vel de færreste, der ikke har hørt om det dygtige band, Guldholdet, der har medvirket på TV og til koncerter. De har optrådt for nogle af de helt store giganter inden for dansk erhvervsliv, og så er de fast backing band for Michael Carøe.
De 4 musikalske herrer er et oplagt valg, hvad enten du står over for en julefrokost, sommerfest, fødselsdag, jubilæum eller noget helt femte. Bandet leverer nemlig topunderholdning og førsteklasses musik til alle slags arrangementer.
Guldholdet har siden 2014 været husorkester for ”Meyerheims Talkshow” på Tv2 Charlie. Dertil har de optrådt med flere af de største stemmer – bl.a.: Nabiha, Sanne Salomonsen, Erann DD, Lis Sørensen, Bobo Moreno, Andrew Strong, Søs Fenger, Peter Mygind, Bent Fabricius Bjerre, Peter Belli, Flemming ”Bamse” Jørgensen, Johnny Logan og mange flere.
Bandet består af Torsten Lefmann på lead guitar, Dan Hemmer på keyboard, Jesper Rytkov på trommer og Nicholas Findsen på bas.