Vælg en side

BRYAN RICE

”No Promises”-stjernen, der har hittet med flere store singler, kendes især fra Melodi Grand Prix 2010 med finalenummeret ”Breathing”. Bryan Rice har senest været at opleve med albummet ”Hear Me As I Am”, som han også tog på tour med i 2015.

Bryan Rice er de seneste år blevet synonym med god, engelsksproget pop i international klasse. Hits som ”No Promises”, ”Breathing”, ”Homeless Heart”, ”Can’t Say I’m Sorry” og mange flere klinger velkendt hos mange danskere, og hans stærke vokal er en fast del af radiokanalernes repertoire, senest med en masse nye lækre numre fra 2015-albummet ”Hear Me As I Am”.

Bryan Rice har i 2015 kunnet fejre hele 10 år på den danske popscene. Det er vel de færreste, der på denne tur ikke har stødt på professionelle og dygtige Bryan Rice, der desuden har deltaget i Melodi Grand Prix flere gange – både som sanger med hittet ”Breathing”, men også som sangskriver og producer på diverse andre hits.

Bryan Rice udgav cd’en “Another Piece Of Me” i 2010 samt en live cd i 2011, og en single med video i samarbejde med Call Me – Tal ordentligt og Tænkmedhjertet.dk i foråret 2013.

Senest har Bryan Rice turneret Danmark tyndt i forbindelse med hans album ”Hear Me As I Am”, der var det 4. album i rækken og desuden markerede hans 10 år inden for musikbranchen.

Debuten på den danske scene var med hittet ”No promises”, der stadig ses som en klassiker og er et nummer, der stadig har sine besøg på mange radiostationer. Bryan Rice har optrådt ved forskellige festivaler rundt om i landet, og markerede sig yderligere, da han i 2010 deltog i Dansk Melodi Grand Prix med sangen ”Breathing”, der var spået en virkelig god placering. Bryan gik da også helt til finalen, hvor han dog måtte se sig slået af Chanée & N’evergreen med sangen ”In A Moment Like This”.