Vælg en side

ANNETTE HEICK

Annette Heick, der er medlem af en af Danmarks mest kendte musikfamilier, var i 2012 aktuel med sit første danske album ”Grænseløs” og har siden også haft stor succes på den danske musicalscene – bl.a. i rollen som Eliza Doolittle i ”My Fair Lady” på Aarhus Teater. Annette Heick var også vært ved Melodi Grand Prix 2016.

Annette Heick har udgivet to albums – det første ”Right time” på engelsk i 2005 og senest det danske ”Grænseløs” fra 2012. Sidstnævnte album blev beskrevet som gående i clinch med grænser både geografisk og musikalsk, da det både var et stærkt personligt og ikke mindst ambitiøst popalbum.
Listen af danske gæstemedvirkende på albummet var imponerende; Julie Berthelsen, Peter Frödin, Ham Den Lange (rapper og MC’s Fight Night favorit) og Jørgen Klubien var gæsteoptrædende. Annette Heick havde desuden allieret sig med Lunds Studentsångare – Sveriges mest kendte herrekor – Martin Brygmann, Lise Cabble, Kristian Martinsen og Annika Askman.

Det var Annette Heicks første album siden det engelsksprogede debutalbum, ”Right Time” i 2005. Men det hele startede tilbage i 1988, hvor hun, sammen med Tommy Seebach, sang ”Du Skælder Mig Hele Tiden Ud”. Siden har hun markeret sig i Grand Prix-sammenhænge, store musical-opsætninger, slotskoncerter og sangskrivning for andre kunstnere.