ANNE LINNET
Anne Linnet (født 30. juli 1953 i Åbyhøj) er en dansk sangerinde og komponist. Hun har været en del af den danske musikscene siden 1970’erne, og er én af de få sangerinder der har været populær igennem flere årtier. Hun har udgivet adskillige soloalbum og været medlem af Tears, Shit & Chanel, Anne Linnet Band og Marquis de Sade. Anne Linnet har opnået anerkendelse for hendes ærlige og ofte politiske og feministiske tekster, og hendes eksperimenterende musikgenrer
Annet Linnet er student fra Århus Statsgymnasium, og uddannet på Det Jyske Musik-konservatorium.
Anne Linnet har levet sammen med både mænd og kvinder, og var fra 1974 til 1985 gift med jazzsaxofonisten Holger Laumann med hvem hun fik børnene Eva og Jan Martin, som siden har skiftet navn til henholdsvis Evamaria og Marcus.
I 1988 fik hun sønnen Alexander. Alexander debuterede i 2010 som sanger under kunstnernavnet Xander.
I 2001 adopterede Anne Linnet det rumænske søskendepar Maria og Peter.
I 2010 indgik Anne Linnet registreret partnerskab med Tessa Franck.Tessa fødte i 2010 en datter ved navn Isolde.
Op gennem 1970’erne var Anne Linnet medlem af Shit & Chanel, som med sin kvindepolitiske musik uden paroler nåede ud til et bredt publikum. Derudover udgav Anne Linnet i 1978 Kvindesind, men indspillet i 1977, hvor hun fortolkede Tove Ditlevsens digtsamling af samme navn fra 1955. Produceren var Holger Laumann. Udkom på CD i 1988.
Efter Shit & Chanel fortsatte hun med nye projekter, og hun fik et stort hit med “Det er ikke det du siger” med Anne Linnet Band.
I 1980’erne dannede hun Marquis de Sade, der med sin – for Anne Linnet – nytænkende rytmik var meget præget af musikken i firserne. Denne gruppe udgav fire plader, ( ”Marquis de Sade” 1983 med kæmpehittet ”Glor på vinduer”, ( ”Hvid Magi” 1985 med hittet “Venus”, ”En elsker fra eller til” 1986 og endelig helt fremme i i 2002 efter en række soloprojekter udkommer ”Over mig Under mig”).
I forbindelse med at Tove Ditlevsens roman ”Barndommens gade” blev filmatiseret i 1986, satte Linnet melodi til en række af Ditlevsens digte – herunder “Barndommens Gade”.
I 1988 udgav hun ”Jeg er jo lige her”. Åbningsnummeret “Tusind stykker” blev et stort hit. Björn Afzelius indspillede en svensk version, “Tusen bitar”, som blev et stort hit i Sverige.
I 1989 udgav Anne Linnet “Min sang” i samarbejde med Johannes Møllehave som skrev albummets tekster (med undtagelse af sangen ”Hvisker jeg dit navn” som Anne selv skrev tekst til. Dette samarbejde har også ført en lang række kirkekoncerter med sig.
I 1996 skrev hun kammeroperaen ”Thorvaldsen”.
I 2000 udgav hun sine erindringer. Bogen fik titlen” Hvor kommer drømmene fra”. Hun har desuden udgivet digtsamlingen ”Glimt” fra 1983 og børnebøgerne om hunden Ivan.
I foråret 2006 udstillede hun sine malerier i Rundetårn.
Albummet Akvarium som udkom i 2007, blev produceret i samarbejde med sønnen Marcus, som siden har været Annes faste producer.
I efteråret 2010 havde en dansk version af den internationale ABBA-musical Mama Mia! premiere. De danske tekster er skrevet af Anne Linnet.